Harzen maj 2004 Planlægning af turen Tilbage i efteråret 2003 begyndte planlægningen af en tur for HFS Cykelmotion til udlandet så småt. Der var enighed om, at stedet skulle være inden for rimelig køreafstand og at terrænet gerne måtte være kuperet. Blandt mulige emner blev nævnt Sverige og Harzen. Ved sammenkomsten efter klubmesterskabet den 1. oktober 2003, der runder sæsonen af, var der størst stemning for Harzen. Allerede her blev tidspunktet fastlagt til perioden onsdag den 19.til søndag 23. maj 2004. Dette ville spare deltagerne for en ”fridag”, da torsdag var Kr. Himmelfartsdag.
13 – 14 ryttere blev opfordret til at deltage med svarfrist 17. marts 2004. 10 personer ville gerne med på turen, men det viste sig kort ind i det nye år, at Alex formentlig ikke kunne tage med på grund af en skade i nakken. Det endelige deltagerantal blev derfor 9: Per Madsen, Henning Grotkjær, Birger Miller, Lars Keldgaard, Niels Frede Thomsen, Brian Hedevang, Jørn Jensen, Jesper Bach og Hans Kleberg. Planlægningen af turen og fordeling af opgaverne blev fordelt på møder den 23. februar og 17. marts 2004.Hvor skulle vi bo, hvem kunne bil til rådighed, hvordan fik vi transporteret cykler derned (tagbagagebærer), hvad ville turen koste osv. Alex havde et godt kendskab til området, og valget faldt på Altenau syd for Goslar. Birger bookede ret hurtigt 2 værelser med plads til 5 personer. Med hensyn til tagbagagebærer undersøgte vi priser på forskellige modeller, kunne vi leje eller låne noget, og nok så vigtigt, det skulle passe til bilen (Jørn havde et sæt). Løsningen blev at vi kunne låne noget hos Hans Olesen, der ejer Selandia Cykler på Allégade. Prisen på turen blev fastsat til 1.200 kr. pr. deltager til dækning af ophold, transport, fælles madkasse til morgenmad og middagsmad og diverse. Ved hjemkomsten var der et ”overskud” på i alt ca. 2.300 kr. Onsdag den 19. maj 2004 Mødetidspunktet på Stadion var aftalt til kl. 11.00 med afgang kl.
11.30 (vi kørte faktisk kl. 11.20). Umiddelbart forinden opstod der
imidlertid et par problemer. Tidligt om morgenen opdagede Niels, at der
manglede noget til tagbagagebæret, og måtte derfor i hast indkøbe nogle
ekstra stænger (pris 825 kr.). Samtidig lyste en lampe i bilen, således
at han måtte lige forbi værkstedet.
Køreturen til Altenau gik helt planmæssigt. Vi tog et par korte ophold undervejs. Det første ophold benyttede vi også til at får tisset af (i den fri natur). Her tabte Kleberg sine nøgler i noget krat, men til al held fandt Jørn dem, da det var blevet hans tur. Der var ingen problemer med at finde vej, idet Niels havde indkodet turen i bilens computer. Vi ankom til Altenau kl. 18.45. Birger hentede nøglerne hos hernn Völker, og vi fordelte os i de 2 lejligheder, der lå i nogle boligblokke. Birger, Jørn, Henning og Kleberg i blok D (”stjernerne”), og de 5 øvrige i blok H (”vandbærerne”). Fordelingen blev der ændret lidt på senere, men det kommer jeg tilbage til. Lejlighederne var ganske udmærkede, men vandbærerne var ikke tilfredse med, at der ingen varmt vand var. Problemet blev dog afhjulpet næste formiddag, mens vi var ude at cykle. Kl. 20.45 var vi klar til at få noget at spise, og vi indtog vort aftensmåltid i restauranten ved ishocheyhallen, der kun lå nogle få hundrede meter fra vores lejligheder. Det blev her aftalt, at morgenmaden skulle indtages i blok H, mens blok D skulle stå for frokosten. Torsdag den 20. maj 2004 Der var morgenmad kl. 8.15, således at vi kunne være klar til at cykle omkring kl. 10. Lars havde dog ikke sovet alverden, da Madsen snorkede, så kl. 1.30 var han ”flygtet” til sofaen. Løsningen blev derefter at Lars flyttede fra ”vandbærerne” til eget værelse hos ”stjernerne”. Jørn konstaterede på et senere tidspunkt, at Lars slap for den værste støj ved at flytte 3 blokke (det var nu 4: fra H til D!). Turen var planlagt til 50 – 55 km, men det er
ikke altid det går, som planlagt. Det var i øvrigt ikke særlig varmt, vel omkring 15 grader, så de fleste valgte lange bukser. Allerede efter nogle få kilometer, blev vi udsat for den største styrkeprøve. En 6 km lang stejl opstigning til Torphaus. Den evige optimist Niels lagde sig straks i front, mens det skulle hurtigt vise sig, at det ”udbrud” ikke holdt. Den ene efter den anden kørte stille og rolig forbi, og unavngivne iagttagere har senere fortalt, at han nærmest stod stille, da de passerede. En så lang og hård bakke så tidligt på turen var meget hård for de fleste, og gav virkelig sved på panden. Når man kører op ad, indebærer det også, at man skal køre ned ad på et tidspunkt. Her fandt vi ud af, at det var hunde koldt at køre ned ad. Det ledte tankerne hen på en træningstur i februar/marts (en Giordana vinterjakke ville have gjort underværker), og nogle glædede sig ligefrem til at vi skulle op ad igen. Dette ønske fik vi opfyldt lidt senere, hvor vi mødte en bakke på 4 km, dog knap så stejl som til Torphaus. Den første del af turen var i øvrigt kendetegnet ved mange biler og motorcykler på vejene. Derefter fortsatte turen mod Andreasberg. Vi havde ladet os fortælle, at her ligger den stejleste gade i Tyskland. Vi havde ikke noget kort over byen, så vi prøvede lidt på må og få.
Birger og Henning var meget ivrige, så de satte fuld fart på op ad en bakke, der førte ud af byen mod Sonnenberg. Da den stejle gade lå inde i byen, stoppede de øvrige op, og i det samme kom en flok cykelryttere fra Faaborg forbi. En af disse var ikke bange for at lade kammeraterne få et forspring, så han stoppede og gav os en vejledning, der senere viste sig at være rigtig. Birger og Henning kom hurtigt tilbage, og vi kørte i samlet flok til midtbyen, hvor vi straks fandt den stejle gade (kunne kendes fra fotos). Madsens første kommentar var: den kommer jeg ikke op ad! Andre var lidt nervøse for at køre ned ad gaden. Alle kom dog ned til bunden af gaden, og var klar til at forcere de 560 meter, hvor de sidste meter var meget stejle. Alle klarede bakken i fin stil. Jørn undlod dog at udfordre bakken, og havde i stedet fået til opgave at tage billeder. Niels kunne dog ikke godkende resultatet, så Kleberg og Lars måtte tage en tur mere til ære for fotografen.
Planen var nu at tage direkte hjem, det ville passe med 50 – 55 km. I Andreasberg kom vi forbi en flok cykelryttere, der var i gang med deres madpakke. Hvad var mere naturligt at spørge her. En rytter, der så ud til at have det store overblik over området, fortalte med stor overbevisning, at vi bare skulle køre mod Sieber, på et eller andet tidspunkt skulle vi dreje til højre, og inden vi så os om, var vi hjemme. De ca. 7 km mod Sieber foregik med høj fart, idet det gik stejlt ned ad en stor del af vejen. Da vi kom til Sieber kom vi til noget der lignede det sted, hvor vi skulle dreje til højre. Vi fandt dog ud af, at det ikke var muligt at køre denne vej alligevel. Kleberg var begyndt at ane uråd (for f…..) og vi måtte lige have kortet frem. Da Madsen fik kortet i hånden gik det også op for ham at vi var kommet på afveje, og hans kommentar var: det er da fuldstændig talentløst at køre mod sydøst, når vi skulle have været mod nordvest. Gode råd var dyre, skulle vi køre tilbage til Andreasberg, det var den korteste, men med en opkørsel på ca. 6 km eller køre en stor omvej via Herzburg og Osterode. Da en ung mand, der var ude at lufte hunden, kunne fortælle, at der alligevel kun var ca. 25 km hjem ad denne vej, var valget ikke svært. Da vi kom til Osterode, havde vi problemer med at finde vejen til Altenau, og på et tidspunkt var vi på vej ud på motorvejen mod Braunschweig. Til sidst fandt vi dog den rigtige løsning. Terrænet var heldigvis fladt, men ingen vidste, hvor langt vi havde hjem. Godt 10 km fra Altenau gik Niels, der havde trukket et stort læs i front sammen med Birger, sukkerkold. Vi blev enige om at dele os i to, Niels fik sig lidt at styrke sig på, og Madsen benyttede pausen til at snuppe sig en øl! Birger og Lars nåede som de første til Altenau, og klokken var efterhånden blevet 15.30 efter en tur på ca. 95 km. Planen med en tur på 50 – 55 km og hjemkomst ved 13-tiden kom ikke til at holde helt stik. Enkelte hang lidt med klarinetten, mens andre sagde: det var godt at vi fik 95 km i benene!
Kl. 17.30 kørte vi til området Brocken, da flere havde hørt, at der skulle være en stejl opkørsel på ca. 11 km. Niels kodede stedet ind på computeren, og vi fandt da også stedet, men vi kunne ikke køre derop og iagttage ruten (det fremgår i øvrigt også af en artikel i Cykel Motion Danmark fra 2002). Vore formodninger om, at vejen var dårlig, bekræfter artiklen også. Vi besluttede allerede her, at vi ikke ville tage til Brocken næste dag. På vejen hjem spiste vi aftensmad på restaurant Paladion i Braunlage. Ved hjemkomsten tog Madsen, Niels og Jørn en pilsner eller to på det lokale værtshus. De øvrige drak en kop kaffe hos ”vandbærerne”, hvor først Kleberg og senere Birger faldt i søvn til opvisningskampen mellem Frankrig og Brasilien. Fredag den 21. maj 2004 Dagen startede med morgenmad kl. 8.25. Vejret var os imidlertid ikke venligt stemt. Temperaturen var omkring 12 – 13 grader, det regnede (våde veje et problem på nedkørslerne, så andre ryttere i området havde også udskudt deres tur), så gode råd var dyre. Det endte med at vi tog over i den lokale svømmehal, Henning, Jesper og Kleberg nøjedes dog med en kop kaffe i cafeteriaet. Madsen havde ingen badebukser, så han klarede sig med Hammerthor underbukser. Niels fik en påtale for at springe i fra kanten! Niels var i øvrigt også meget interesseret i noget kropsmassage (pris 20 euro). Henning advarede ham dog om, at det ikke var klogt før en cykeltur, da det tager kræfterne. Dagens frokost stod ”stjernerne” for. Birger og Henning serverede en strålende æggekage (pigerne ville have været stolte), brød, pålæg og grøntsager. For at spare på opvasken var der indkøbt paptallerkener og engangskrus. ”Formanden” godkendte middagen, men så ikke med milde øjne på paptallerkenerne og papkrus. Dagen efter var paptallerkener m.v. naturligvis gemt langt væk.
Efter frokosten var det stort set holdt op med at regne. ”Vandbærerne” kørte mellem 47 og 51 km, bl.a. tog de bakken op til Torphaus. På vejen ned kom farten let op på 60 km/timen. ”Stjernerne” kørte via Clausthal Zellerfeld til Goslar. Da vi kom til Goslar kunne vi ikke finde vejen til Altenau, og var igen på vej ud på motorvejen! Med lidt hjælp lykkedes det dog at finde vej nr. 498 mod Altenau. En tur på i alt 55 km. Efter badet ville Kleberg på opfordring fra Birger gå ned i kælderen og pudse cykel. Den blev også pudset lidt, men hvad skete: Kleberg smækkede døren og nøglen lå inde på gulvet. Noget rystet kom han ind i lejligheden, og sagde: jeg har låst nøglen inde i cykelkælderen, hvortil kommentaren var: det er løgn, hvortil Kleberg svarede: Nej det er sku’ ikke. Jo, det er så. Da sandheden var gået op for alle, løste vi problemet ved at ringe på ved genboen. Kl. 18.15 var der afgang til Goslar. Niels havde kodet bilen, så vi fandt en parkeringsplads i centrum. Inden aftensmaden gik vi en tur i centrum, der er kendetegnet ved mange smukke bygninger og hyggelige gader. Maden på restauranten var ikke den bedste, suppen var ikke rigtig varm og Jespers hovedret levede ikke op til forventningerne. Under middagen blev næste dags cykeltur fastlagt. Fra Altenau skulle vi køre mod Goslar, derefter til Clausthal Zellerfeld og hjem, dvs. modsat af ”stjernenes” tur dagen forinden. Dette betød, at vi skulle køre op ad en lang stigning fra Goslar mod Clausthal Zellerfeld. Vi skulle køre i samlet trop til Goslar, og fra byskiltet ud af Goslar skulle vi konkurrere om, hvem der kom først op af stigningen. Det endelige startsted og mål skulle fastlægges på hjemturen. Alle var meget opmærksom på rutens udseende, og bagefter var der enighed om, at den alligevel ikke var så stejl, som først antaget. Målstregen blev fastsat til postkassen ved kroen. Kleberg var dog noget skuffet over at ruten ikke var særlig stejl, og truppen var også enige om, at den ikke var så skræddersyet til Kleberg, som først antaget. De første 5 km var flade til svagt stigende, de næste 2,5 km gik det noget opad, dog ikke voldsomt, og de sidste 2 – 2,5 km. var relative flade. Lørdag den 22. maj 2004 Vi startede med morgenmad hos ”vandbærerne”. Det var hundekoldt, tæt på frysepunktet om natten og der var ikke mange plusgrader i morgentimerne, vel omkring 4 – 6 grader. Da der var udsigt til regn om eftermiddagen, skulle vi starte tidligt. Inden vi forlod morgenbordet, skulle der udfyldes stemmesedler vedr. dagens konkurrence. En af de første dage havde Kleberg betegnet en 7. plads som en ”skandale”, og dette udtryk hang ved denne placering resten af turen. Vi startede kl. 10.00 og stort set alle var iført lange bukser, Madsen havde lånt et par. Kleberg var ikke meget for lange bukser, så han fastholdt de korte. Turen til Goslar var da også en kold fornøjelse, der var både hagl og snefnug. Da vi skulle til at gøre klar til dagens konkurrence, tittede solen lidt frem. Madsen stillede op i den prikkede bjergtrøje, da det var bestemt, at vinderen skulle bære trøjen fremover. Madsen åbnede løbet i et moderat tempo, men efter ca. 2 km. satte Birger farten op, og kun Lars og Kleberg fulgte efter. Der opstod derfor ret hurtigt et pænt hul. De 3 skiftedes til at føre hen til 5 km-mærket, hvor stigningen begyndte. Føringerne skiftede frem til 6,5 km, hvor Kleberg foretog et ryk, Birger blev sat, men Lars fulgte med. Kort efter endnu et ryk fra Kleberg, hvilket skabte en afstand på 50 – 75 meter. Kleberg holdt afstanden til mål (tid ca. 24.30 for de ca. 9,7 km), Lars ca. 25.00 og Birger ca. 25.45. Kampen om de næste 4 pladser blev et spurtopgør, hvor Jesper blev nr. 4, Henning nr. 5, Madsen nr. 6 og Niels på den ”skandaløse” 7. plads. Tiden var ca. 27.00. Brian kom ind i ca. 27.30 og Jørn i 28.00. Niels forsøgte senere at snakke sig til at han var landet på en delt 4. plads, men den var der ingen, der købte. Madsen ønskede Kleberg tillykke med trøjen, som han straks overrakte til den nye ”bjergkonge”.
Efter en kort drøftelse af løbet, kørte vi tilbage til Altenau. Under frokosten (æggekage og pålæg) hos ”stjernerne” blev løbet drøftet indgående. Madsen holdt en tale for vinderen, der samtidig fik overrakt en flaske. Niels fik chokolade for mest angrebsivrige rytter, og Lars en flaske rødvin for 4 rigtige placeringer. Madsen fandt også Hennings løb for skuffende (”du skuffer altid, når det gælder – med de lårbasser må det være oppe i hovedet”). Det skal her tilføjes, at Madsen og Henning har kendt hinanden i 25 år, så de kan sige meget til hinanden. Madsen afgav trøjen på værdig vis, og mente at det kunne blive en fordel i fremtiden, da den havde tynget noget. Han havde også indset, at han var i karrierens efterår, og kunne det overhovedet betale sig at investere i en ny cykel. Truppen var enige om at det kunne det naturligvis, men det skulle være uden støttefod! Efter frokosten gik vi til MTB-løb nogle få hundrede meter fra vore lejligheder. Det var primært børn og unge mennesker, der konkurrerede. Dagen efter skulle seniorerne dyste. Det begyndte dog at regne, hvorfor vi trak ind i ishocheyhallens cafeteria for at nyde en kop cacao. Indtil vi skulle ud at spise, var der kortspil og almindelig afslapning. Først på aftenen kørte vi ned i midtbyen for at spise (suppe og wienerschnitzel/steak). Da klokken havde passeret 21.00 skulle alle se stamværtshuset, som Madsen, Niels og Jørn allerede havde besøgt et par gange. Madsen kom sidst, da han ønskede at tage turen til fods. Da han kom, hilste han som om, han var en af husets stamgæster. Madsen havde i øvrigt egen barstol og knagrække! Værtshuset blev drevet af et ældre ægtepar, og det var helt klart konen, der bestemte. Manden var bare det ”tynde øl”, i øvrigt en sjov fætter. De var meget gæstfri, hvor meget vil I betale, og Niels lånte telefonen gratis. Niels charmerede sig i øvrigt godt ind hos konen, og blev vel nærmest betragtet som en søn af huset. Søndag den 23. maj 2004
Morgenmaden var som sædvanlig planlagt til kl. 8. Vi var enige om, at dele opgaverne med at rydde op og pakke, så vi kunne komme hurtigt afstod. Det gik forrygende godt, og kl. 9.20 var vi klar til afgang. Birger var dog lidt beklemt ved at køre, idet toilettet hos ”stjernerne” var stoppet, og samvittighedsfuld, som han er, ville han gerne have det ordnet inden vi kørte. Henning beroligede ham dog med, at det var ”en del af huslejen”. Vi holdt frokostpause kl. 11.30 ca. 60 syd for Hamburg, og vi ankom til Langmarksvej kl. 16.00, præcis som planlagt. Konklusion: Det var en kanon god tur, vejret kunne godt have været lidt bedre. Referent, Hans Kleberg
|
||||||||||||||||||
Redigeret 2 oktober 2003