Nyheder 2004
|
14 november 2004
3 dages til Sønderjylland
På vores første planlægningmøde vedtog vi
at turen i 2005 skulle foregå den 20-22 maj. Det er således
kun nødvendig med en fridag om fredagen.
Om fredagen kører vi vest om Vejle og videre til Ribe, hvor vi
overnatter på Ribe vandrehjem. Lørdag kører vi til Agerskov og
derfra videre til Kolding, hvor vi igen overnatter på vandrehjem.
Sidste etape om søndagen går via Vejle til Horsens.
Det eneste der ligger fast vedr. ruten om fredagen er, at vi skal i
gennem Randbøldal og for at sikre at vi får de 'bedste' bakker har
jeg allieret mig med Carsten Licht(kollega), som ofte har trænet i
området. Om lørdagen har Agerskov cykelklub tilbudt at vi kan
bruge deres klubhus, til at spise vores medbragte frokost. Desuden
har Agerskov cykelklub lovet at være behjælpelig med en rute,
således at vi kommer til at køre på mindre veje.
Niels har lovet at lægge bil til, og Brian skaffer en trailer.
Ligesom sidste gang, skiftes vi til at køre bilen.
Vi har budgetteret turen til 7-800 kr. pr. person incl. Benzin,
overnatninger, morgenmad og madpakker. Aftensmaden er for egen
regning.
Hvis man ikke er blevet kontaktet, for at høre om man er
interesseret i en sådan tur, kan man kontakte undertegende.
/Alex Pedersen
|
30 september 2004
Klubmester i 2004, blev ligesom i 2002 og 2003 Lars Keldgård. Lars
gennemførte de 16,5 km på 27,30 min, hvilket svarer til 36,00 km/t. Til sammenligning var tiden i
2003 på 29,34 min med et gennemsnit på 33,48 km/t.
Til vores afslutning, kårede vi ligesom sidste år, årets rytter, og
valget faldt også her på Lars Keldgård. Lars Keldgård har haft
en formidabel sæson, og har i specielt i efteråret, hvor jeg selv
har deltaget i træningen, kørt utroligt stærkt. Desuden har Lars
været i top 10 ved flere motionsløb. Heldigvis har Per Madsen i
god tid, sikret sig en ny 1 årig aftale med Lars Keldgård .
I forbindelse med afslutningen, blev det i øvrigt aftalt at vi
næste år vil undersøge muligheden for et etape løb, magen til
det vi kørte i 2002.
Det eneste der blev aftalt var, at vi satser på at køre sydpå,
muligvis med en tur til fyn eller sønderjylland. Per Madsen og
undertegnede vil inden vi mødes til foråret undersøge
mulighederne.
Desuden har der igår og også tidligere været snakket en del om at
fejre vores 10 års jubilæums sæson, ved at arrangere en større
tur til udlandet. Målet er at vi skal finde et sted, hvor vi kan
komme til at køre noget bjergkørsel. Der har været snakket om
Malaga og Mallorca. Men også Alsace, Alpe d'Huez eller sågar
et gensyn med Mount Ventoux kunne være spændende steder at tage
hen. Hvis vi selv arrangerer det, er der meget der skal
planlægges, m.h.t. transport af cykler og transport fra lufthavn
o.s.v., mens en købe tur er noget nemmere, men sikkert også
dyrere. Alle gode ideer er velkomne, og beslutningen skal da også
først tages i næste sæson.
/Alex Pedersen
PS: Tjek lige denne knold
og disse 21
billeder. Den blev besejret flere gange sidste år og hvis alt
går vel, sker det også engang i næste uge.
I øvrigt har jeg fundet dette bjerg via 2 fremragende sider, hvor
stort set alle bjerge i europa er vist. Link til disse 2 sider er
placeret under Links.
|
23 september 2004
Onsdag den 29 september starter enkeltstarten kl
17:45, for at vi kan få det afviklet inden der bliver for mange
tilskuere til AC Horsens's hjemmekamp mod Silkeborg i
landspokalturneringen. Når vi er færdige med enkeltstarten, ser vi
resten af kampen og der er arrangeret spisning ca kl 20:45.
|
5 september 2004
Resultatlisten fra Horsens er blevet opdateret. Se
under
motionsløb
I dag var der desuden deltagelse i Trekantløbet. 3 mand deltog på
100 km og 1 på 60 km. De 3 på 100 km var Lars Keldgård, Birger
Miller og Jesper Bach. På 60 km deltog Alex Pedersen. Resultatliste
er endnu ikke klar, men vil blive opdateret snarest muligt.
|
28 august 2004
Årets klubmesterskab afholdes den 29 september
2004.
|
7 august 2004
Tour de Lund blev gennemført af 5 mand fra
klubben, og for første gang i klubbens historie fik vi en top 3
placering. Lars Keldgård kom hjem i den forreste 3 mands gruppe, og
hvis der havde været tidtagning er jeg sikker på at vi ville have
haft den første vinder i klubbens historie. Når man tager i
betragtning, at der var mange licensryttere til start, syntes jeg at
der er flot kørt. Tidligere har bedste placeringer i klubben været
en 6 plads og to 8 pladser.
6 pladsen var i Marselisløbet 2001 på 50 km ruten
8 pladserne var i Tour de Lund 2003 og Rundt om Horsens 2002 (65
km).
|
31 juli 2004
Efter træningen onsdag den 11 august, tager vi en
tur ud til Henning Grotkær, som er vært med nogle pølser. Henning
har haft sølvbryllup het i sommer..
|
10 juli 2004
Referat fra Harzen turen i maj måned er nu lagt
på web'en, under den nye knap Harzen 2004.
Jeg har efterhånden fået plads problemer på serveren(Der ligger
efterhånden mange sider og billeder), så jeg har ikke kunnet ligge
alle billederne fra Harzen turen ud på hjemmesiden. Når jeg har
løst pladsproblemerne bliver billederne lagt ud på hejmmesiden
med venlig hilsen
Alex Pedersen
|
2 juni 2004
Siden med motionsløb er blevet opdateret. Se under motionsløb
Billeder vil blive opdateret senere.
9 mand fra klubben har i perioden 19 maj til 23 maj været en
tur i Harzen. Referat + billeder vil senere blive opdateret på
siden.
|
1 maj 2004
Årets første motionsløb er gennemført. Se under
motionsløb
Der er desuden indlagt billeder på siden billeder.
Jeg har desuden lavet nogle videooptagelser, som jeg senere vil
prøve at indlægge. Det kræver masser af diskplads og jeg har
endnu ikke den fornødne diskplads.
|
6 april 2004Så er sæsonens
2004 igang, med jubilæumstur nr. 200 og en imponerende
gennemsnitshastighed på 29,5 km/t.
Hvis der er nogle nyheder eller der er nogle, som har kørt
motionsløb, må I godt sende mig en mail.
|