Oversigt over motionsløb 2007

Trekantløbet
Søndag den 2 september 2007.

Vejret: Overskyet og omkring 15 grader. Hård vind(10 m/s) fra vest/syd vest
Længde:
100 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
Men en hård vind (10m/s) var det ikke det bedste vejr til cykling, men det var dog ikke regnvejr.
Inden løbet havde vi(jeg) sat følgende mål:
Det kunne være sjovt at prøve om vi kan arbejde sammen og prøve om vi(Lars) kan vinde løbet. 
I 2005 lykkedes det Lars og Birger at blive nr 2 og nr. 8, så med lidt samarbejde burde vi kunne placere nogle stykker i top 20. Det må vi lige aftale nærmere på onsdag.
Hvis I vil være med må I godt give mig en tilbagemelding.
Det er 100 km ruten vi kører.

Målet lykkedes næsten. Personen som vandt var næsten 8 minutter hurtigere end nr. 2 og det kan umuligt være rigtig med den hårde vind, med mindre det var en A rytter som stillede op. Der var kun 4 sekunder mellem nr. 2 og Lars på 4 pladsen. Vi fik 3 mand i top 20 og alle 5 i top 30, så det var vist ok.

Vi fik også fornøjelsen af at køre sammen med Bjarne Riis, som stillede op sammen med sine sønner. Bjarne startede 3 minutter foran os, men allerede efter små 20 km, havde vi sammenarbejdet så godt i vores gruppe at Bjarne var indhentet. Det var hovedsageligt os fra HFS cykling som lavede alt arbejdet og for mit eget vedkommende fik jeg store problemer da gruppen med Bjarne Riis var indhentet. Hård vind er ikke lige min livret og jeg måtte kæmpe hårdt for at hænge på. Jeg var dog ikke den eneste der havde problemer for hver gang det gik opad, sad Bjarne med armen ind i den følgebil, som de havde med og blev trukket op ad bakkerne. Efter ca. 50 km blev gruppen splittet og Lars og Jørn kom heldigvis med den forreste gruppe, mens Birger, Arne og jeg selv sad i næste gruppe. Efter yderligere 10 km, opgav jeg at følge med Birger og Arne og specielt Arne var tilsyneladende godt kørende, for han var lige ved at nå op til Jørn. 

/Alex Pedersen
 
Se resultatliste her.

Navn

Tid Gennemsnit

Placering 

Lars Kjeldgaard

2:48:02 36,0 4

Jørn Christoffersen

2:53:54 34,7 9

Arne Christoffersen

2:55:20 34,5 14

Birger Miller

2:58:37 33,8 23

Alex Pedersen

3:02:37 33,1 29

Rundt om Horsens
Søndag den 19 august 2007.

Vejret: Solskin og omkring 20 grader. Vind 7 m/s fra sydøst
Længde:
100 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
Vi var kun 7 mand som stillede op til årets Rundt om Horsens, hvilket ikke var overvældende tilslutning. Der blev som sædvanligt lagt hårdt ud og allerede på de første bakker blev feltet splittet op i mindre grupper. I forreste gruppe sad Lars, Jørn og jeg selv, mens Birger, Per og Kleberg sad i næste gruppe. Jørn kom lidt hovedkuls igang, da han først skulle have sin Computerchips installeret og efter løbet kunne vi konstatere at hjulet faktisk ikke havde været ordentlig spændt fast, så det var heldigt at der ikke skete noget med Jørn. 
Da vi nåede bakken i Egebjerg blev der skabt huller og desværre for mig blev der et hul op til forreste gruppe, som jeg ikke kunne lukke. Lidt efter kom der nogle Søvind folk, som jeg fulgtes med resten af løbet. Lars og Jørn sad fint med og Lars måtte en overgang sige til Jørn at han skulle overlade føringen til andre.
Alt i alt må man sige at det er flot at 6 ud af 7 deltager kører med et snit på over 30 km/t. I de første år var 30 km/t et næsten uopnåeligt mål på 120 km ruten.


/Alex Pedersen

Se resultatlisten fra Ultimate Sport Service eller vores egen udgave her.

Navn

Tid Gennemsnit

Placering 

Lars Kjeldgaard

2:53:36 34,6 11

Jørn Christoffersen

2:57:19 33,8 17

Alex Pedersen

3:01:28 33,1 24

Birger Miller

3:09:16 31,7 41

Per Madsen

3:13:31 31,0 71

Hans Kleberg

3:17:34 30,4 76

Jørn Jensen

4:01:32 24,8 151

Voer herred rundt
Søndag den 12 august 2007.

Vejret: Solskin og omkring 20 grader. Vind 7 m/s
Længde:
71 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
2 mand fra HFS cykling mødte op til Voer herred rundt. Der var ikke mange deltager i løbet og vi var 4 som hurtigt fandt sammen, dog med Lars og Henrik(Smeden) fra Søvind som dem der satte farten. Jeg og en HAC'er sad mest på bagsmækken og i stedet for at køre væk på bakkerne ventede de på at vi nåede op igen. Vi kom samlet til mål og det var ikke det store ræs for at finde en vinder. Lars og Henrik var klart de bedste.

/Alex Pedersen

Navn

Tid Gennemsnit

Placering 

Lars Kjeldgaard

2:04:00 34,3 1-2

Alex Pedersen

2:04:22 34,3 4

Tour de Lund
Lørdag den 11 august 2007.

Vejret: Overskyet og omkring 20 grader. Vind 6 m/s fra nordvest ifølge DMI
Længde:
55,2 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
6 mand mødte op til Tour de Lund og i år fik vi en vinder. Efter Tønning bakken blev den store gruppe splittet og Lars sad i en 7 mands gruppe som kom samlet til mål, og i spurten lykkedes det Lars at slå de andre. Arne, Jørn og undertegnede sad efter Tønning bakken i gruppe 2 og kunne hele tiden se gruppe 1. Op af Underup bakken blev gruppe 2 yderligere splittet og Arne og Jørn havde brugt for mange kræfter på deres føring inden Underup bakken og måtte slippe gruppe 2.

/Alex Pedersen

Navn

Tid Gennemsnit

Placering 

Lars Kjeldgaard

1:32:37 35,8 1

Alex Pedersen

1:33:04 35,6 ca. 12-15

Arne Christoffersen

1:34:00 35,2 ca. 15-20

Jørn Christoffersen

1:34:30 35,0 ca. 15-20

Brian Hedevang

1:37:48 33,9 ?

Per Madsen

1:43:00 32,0 ?

Rundt om Lunden
Torsdag den 9 august 2007.

Vejret: Solskin og omkring 25 grader. Svag vind
Længde:
20 min + 1 omgang = 8 omgange = 14,2 km
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
Vi var 4 mand som var inviteret med til løbet via vores medlemsskab af Team Søvind.  
Tur referat på Søvinds hjemmeside, skrevet af Jonas Würth
Billeder fra Søvinds hjemmeside.
Der blev desuden optaget en Video af Lars's kone.
 
/Alex Pedersen

Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Placering

Lars Kjeldgaard

14,2 ? ? 4

Arne Christoffersen

14,2 26:15 33,3 Ca. 10

Alex Pedersen

14,2 26:45 32,8 Ca. 15

Birger Miller

14,2 ? ? ?

Hads herred rundt
Onsdag den 1 august 2007.

Vejret: Solskin og omkring 19 grader. Vind 8 m/s fra sydvest ifølge DMI
Længde:
52,1 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
Vi deltog med 8 mand i motionsløbet Hads herred rundt. Løbet var 52 km og med godt vejr var det et fint alternativ til den normale onsdags træning. Der var fuld knald på fra start og specielt de mange sving gjorde at man fik pulsen op. Ved udgangen af hver sving skulle man spurte for at følge med i grupperne. efter ca. 10 km var der et 4-500m langt stykke, som var så smalt at man kun kunne køre 1 ad gangen.  Ruten var ikke en af de sværeste m.h.t. bakker(6 højdemeter pr. km), men til gengæld var sidevinden årsagen til at løbet blev opdelt i mindre grupper allerede efter 7-8 km. Når der først opstår huller i sidevinden skal man være virkelig godt kørende for at lukke evt. huller igen. Lars K. blev nr. 4, og når man tænker på at 1 og 2 pladsen blev besat af 2 tidligere A ryttere er det imponerende flot kørt. 
Arne C. og jeg selv fulgtes ad i gruppe 2 og specielt Arne tog en del lange føringer. 
I gruppe 3 lå Birger og Per M. og efter forlydender tog Birger også her sin del af slæbet.

/Alex Pedersen

Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Lars Kjeldgaard

52,1 1:25:00 38,0

Alex Pedersen

52,1 1:28:55 35,1

Arne Christoffersen

52,1 1:29:30 34,9

Birger Miller

52,1 1:32:58 34,0

Per Madsen

52,1 1:33:36 33,6

Hans Kleberg

52,1 1:36:57 32,2

Jesper Bach

52,1 1:39:?? 31,6

Jørn Jensen

52,1 1:45:?? 29,8

Them turen
Søndag den 10 juni 2007.

Vejret: Solskin og 28-33 grader. Vind 4 m/s ifølge DMI
Længde:
115 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  


Afslapning i Them hallen efter Them turen. Lars mangler på billedet, da han
valgte at cykle hjem, fordi han 'kun' havde fået kørt 95 km.


Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Alex Pedersen

115 3:21:34 34,2

Jørn Christoffersen

115 3:25:00 33,7

Arne Christoffersen

115 3:31:00 32,7

Brian Hedevang

115 3:41:00 31,2

Birger Miller

115 3:43:00 31,0
 

Lars Kjeldgaard

95 2:38:00 36,0

Rands fjord rundt
Tirsdag den 5 juni 2007.

Vejret: Skiftevis overskyet og solskin og 19 grader. 6 m/s fra nordøst
Længde:
108 km 
Højdeprofil:  

Beskrivelse/løbsberetning:  
Kom til at sidde i en gruppe på ca. 50 mand sammen med Alex Pedersen og Preben Duch fra Team Søvind. Gennemsnitsfart indtil Munkebjerg 35- 36 km/t . Den første bakke kom efter 8 km og den næste efter ca. 16 km . Jeg tog ingen føringer, havde nok at gøre med at hænge på hjul. Der blev rykket på alle vejskift, så det tærede på kræfterne op i modvinden. Munkebjerg kom efter ca. 55 km og gruppen var nu reduceret til 30-40 mand. Jeg kom op som nogen af de sidste af denne gruppe bl.a. sammen med Prenen Duch fra Team Søvind. Vi fandt sammen med 4-5 andre og hentede gruppen med Alex P. Dette gentog sig efter bakken ved Brejning. Disse jagter havde efterhånden tæret så meget på kræfterne, at vi var nogle stykker der måtte slippe Alex gruppen. Jeg og Preben kørte de sidste ca. 35 km hjem i en gruppe på 4-5 mand med skiftende føringer og kom hjem i tiden 3 timer, 13 minutter og 59 sekunder.
/Birger Miller


Efter at Birger slap gruppen fulgtes jeg med resterne af gruppen, som efterhånden var skrumpet til ca. 15 personer. 
Ca. 10 km før mål begyndte de forreste at rykke voldsomt og en efter en droppede folk af inkl. mig selv og her var vi 4-5 personer, som fandt sammen indtil målet.
/Alex Pedersen


Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Lars Kjeldgaard

108 2:50:00 38,0

Alex Pedersen

108 3:08:40 34,2

Birger Miller

108 3:13:59 33,5

Bjerre herred rundt
Søndag den 3 juni 2007.

Vejret: Sol og 25 grader. Rimelig hård vind fra nord øst
Længde:
93 km 
Højdeprofil: 

Beskrivelse/løbsberetning:  
Vi var 7 mand fra klubben som havde valgt at prøve kræfter med Bjerre Herred rundt. Lars, Birger og Brian havde prøvet løbet i 2006 og da Søvind havde inviteret flere klubber fra Horsens til at møde op hos Bad & Design til morgen kaffe, troppede vi op med 6 mand til morgen kaffe hos Bad & Design. Per havde valgt at komme direkte til starten ude hos Firmaunionen på Hattingvej. Jørn havde valgt at køre 50 km distancen, mens vi andre hoppede på 100 km ruten, som viste sig at være 93 km. 

Fra start valgte Morten Arrild (HAC) at køre alene og han blev først indhentet efter ca. 10 km. Tempoet var pænt fra start og gruppen blev hurtigt delt i 2 mindre grupper. I første gruppe var Lars, Alex, Birger og Arne, mens Per og Brian fulgtes ad i anden gruppe. Efter at Morten var blevet indhentet var der enkelte der forsøgte at køre væk, men de blev hurtigt kørt ind igen. Lige før Stourup besluttede Lars sig at køre væk og han fik hurtigt følgeskab af  Jonas Würtz(Søvind). Det lykkedes dem at køre væk og dem så vi ikke mere til før ved målstregen i Hatting. Nogle km senere, jeg er ikke helt klar over hvornår, for jeg havde rigeligt at gøre med at sidde på hjul, forsøgte Morten Arrild og Peter Sandholt at komme væk og det lykkedes dem at komme væk fra gruppen. Hver gang der var nogen der forsøgte at køre væk, blev tempoet i gruppen skruet op og det var for mit eget vedkommende på hængende hår at jeg kunne sidde på hjul. 
Arne ydede en solid indsats og tog nogle utroligt hårde føringer og efter en af Arne's føringer kom jeg til at sidde uden læ for vinden, fordi dem foran mig kørte ind på cykelstien. Det holdt hårdt, men det lykkedes at få lukket hullet. Birger og jeg sad mest og forsøgte at finde så meget læ som muligt nede i gruppen og med en gennemsnitsfart på 36 km/t efter 59 km (inden Rosenvold) var det vel forståeligt at vi ikke stak næsen for langt frem. Lige inden Rosenvold kunne vi pludselig se Morten Arrild(HAC) igen og det viste sig at ham og Peter(Søvind) lige var nået op til Lars og Jonas(Søvind), da han måtte slippe de 3 igen. Da vi nåede Rosenvold kørte jeg helt frem i gruppen i det håb at jeg kunne glide ned gennem gruppen og lukke det forventede hul på toppen, men desværre var der ikke mere tilbage i benene og det var totalt umuligt at lukke hullet. Både Birger og Arne fik også deres problemer på rutens eneste alvorlige stigning og efter at jeg forgæves havde forsøgt at lukke hullet sammen med Steen(Søvind), lod jeg mig falde ned til Birger og Arne, så vi sammen kunne køre tilbage til Steen(Søvind). Arne havde dog brugt alle sine kræfter og sagde at Birger og jeg bare skulle køre. Arne var siden uheldig med en punktering og kom i mål sammen med Per og Brian. Efter et par km fik Birger og jeg lukket hullet op til Steen(Søvind) og vi fulgtes ad til mål med et gennemsnit på 31 km/t for de sidste 34 km.
Lars kom i mål sammen med Jonas(Søvind) og Peter(Søvind) som de 3 første.

/Alex Pedersen

Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Lars Kjeldgaard

93 2:32:00 36,7

Alex Pedersen

93 2:43:00 34,2

Birger Miller

93 2:43:20 34,2

Arne Christoffersen

93 3:01:00 30,8

Brian Hedevang

93 3:01:00 30,8

Per Madsen

93 3:01:00 30,8

Jørn Jensen

50 1:42:00 29,3

Danmarks højeste motionsløb 
Torsdag den 17 maj 2007.

Vejret: Ca. 15 grader og jævn vind.
Længde:
100 km 
Højdeprofil:
Beskrivelse/løbsberetning:  
Det var med kort varsel jeg besluttede at stille op på 100 km ruten i Danmarks Højeste Motionsløb (ca. 1150 højdemeter) . Træningen om onsdagen var blevet aflyst pga. regnvejr (man er vel kun motionist), så da vejret var nogenlunde (ca. 15° med  jævn vind) besluttede jeg at forsøge mig på de 100 km.

Jeg havde kørt løbet 1 gang tidligere i 2005, hvor jeg var gået fuldstændig ned efter 80 km. Derfor  havde jeg på forhånd besluttet at forsøge ikke at køre 100% fra start.

Det er dog svært at overholde når Lyngvej kommer efter ca. 15 km og ”dem med de barberede ben” rykker. Resultatet var at jeg røg af frontgruppen og derefter forsøgte at finde mit eget tempo. Desværre kørte stort set hele feltet forkert kort efter Lyngvej og først i Hylke blev vi klar over dette. Efter vi havde vendt om i Hylke, begyndte jagten på det forreste felt, men jeg havde svært ved at få gang i motoren og havde pludselig turen fra 2005 i klar erindring. Min redning blev en tri-atlet fra Århus, der begyndte at sætte tempo op mod Yding. Vi var vel ca. 4-5 mand der herved blev trukket tilbage til frontgruppen, som bestod af ca. 7-8 mand. Vi nåede op til gruppen kort før Addit og efterfølgende var der ikke rigtig nogen der var interesseret i at føre, så tempoet var behersket. Ligeså dårligt jeg havde været kørende fra start af, ligeså godt kørende var jeg nu pludselig efter ca. 50 km. De sidste 50 km blev et udskilningsløb og da der var en del bakker, så blev frontgruppen til sidst reduceret til 7 mand. Jeg havde stadig overskud, så de sidste 10-15 km mod mål fyrede jeg det sidste krudt af i front. Jeg kom i mål i tiden 3 timer og 1 min. og jeg havde tilbagelagt 105 km (pga vi kørte forkert ). Så alt i alt et udmærket løb (selvom vi kørte forkert), hvor der desværre ikke foretages tids-registrering og laves resultat-lister.


/Lars Kjeldgaard

Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Lars Kjeldgaard

105 3:01:00 34,8

Grejsdalsløbet 
Søndag den 13 maj 2007.

Vejret: 14-18 grader og efterhånden solskin. Frisk vind fra sydvest
Længde:
85 og 130 km 
Beskrivelse/løbsberetning:  
130 km:
4 Mand fra klubben havde valgt at stille op i Grejsdalsløbet. 2 på 130 km og 2 på 85 km distancen. 3 mand gennemførte Grejsdalsløbet, mens undertegnede styrtede efter ca. 20 km, heldigvis uden de store skrammer. Lars brugte tid på at vente da jeg styrtede og ventede på mig indtil vi nåede Fårup sø, hvor jeg sagde at han bare skulle køre, da jeg ville køre tilbage til start, for jeg vidste ikke hvor slemt det var med benet og jeg havde også lidt hovedpine. Alligevel gennemførte Lars løbet i 4 timer og blev nr. 31..
/Alex  

Se resultatlisten af 130 km ruten på Grejsdalsløbets hjemmeside eller vores egen udgave her.


85 km
Vi startede i samme gruppe - den sidste ! - på vej ud af Vejle fik jeg nogle gode følgesvende og gav det chancen, Niels tabte forholdsvis hurtigt mit baghjul og jeg så ham ikke før vi kom i mål. De første 50-60 km gik rigtigt godt med god fart, men derefter gik jeg noget ned og havde forholdsvis store problemer de sidste 20 km i modvinden. Niels derimod tog det rolig de første mange km og fik den sidste del af ruten et rigtigt godt baghjul og kom i mål 43 sekunder efter mig. 2 forskellige taktikker, med næsten samme resultat !
/Brian

Se resultatlisten af 85 km ruten på Grejsdalsløbets hjemmeside eller vores egen udgave her.

Navn

Km Tid

Gennemsnit 

Placering 

Lars Kjeldgaard

130 4:01:01 32,4 31
 

Brian Hedevang

85 2:57:23 28,8 66

Niels Thomsen

85 2:58:06 28,6 73
 

Alex Pedersen

20 DNF 31 DNF

Stiften i sadlen
Søndag den 6 maj 2007.

Vejret: 15-20 grader og solskin. Ifølge DMI 7 m/s fra syd.
Længde:
102,7 km. 
Højdeprofil :
Beskrivelse: Jeg havde valgt at køre Stiften i sadlen, i stedet for at tage med Birger til Grindstedløbet dagen før, primært fordi det var en mere bakket rute. Vejret var flot og ligesom Birger dagen før var jeg den eneste der stillede op for HFS cykling. Jeg havde meldt mig til 2 dage før og jeg var lidt forundret over at jeg fik start nr. 2(mon de havde kigget forkert ved udlevering). Inden starten opdagede jeg at Jalabert havde nr. 1, så mon ikke arrangørerne havde troet at det var den anden Alex Pedersen(Amatør verdensmester) der havde valgt at stille op i løbet. Udover Jalabert havde alt hvad der kunne krybe og gå af licens ryttere valgt at prøve kræfter med Jalabert, da der ingen licensløb var i weekenden. Da løbet blev givet fri efter 5 km, blev der kørt uhyggeligt stærkt og jeg drattede langsomt ned gennem grupperne indtil jeg fandt en hvor jeg kunne være med. Efter 55 km ramte jeg en stor sten og skar dækket op. På det tidspunkt havde jeg kørt med et gennemsnit på 34,4 km/t. Det tog ca. 6 minutter at skifte slange og for at undgå at slangen smuttede ud af dækket kunne jeg ikke putte mange bar i slangen. Der var vel smuttet de første 100 forbi mens jeg stod og skiftede slange og jeg kom til at køre alene i modvind i de næste 12 km. Der fandt jeg en gruppe som jeg fulgtes med hele vejen til mål. Hele vejen fra Skåde og indtil mål var blinklysene slukket og hjemmeværnsfolk dirigerede os igennem, hvilket var en super lækker følelse. Mit gennemsnit blev på 31,7 km/t, da min effektive køretid var 3:14:40.

Se resultatlisten her.

/Alex

Navn

Tid

Gennemsnit 

Placering ud af 284

Alex Pedersen

3:20:14 30,77 178

Stjernetour Grindsted
Lørdag den 5 maj 2007.

Vejret: 15-20 grader og solskin. Næsten ingen vind.
Længde:
125 km. 
Beskrivelse: Lørdag den 5. maj var undertegnede deltager i Grindstedløbet 125 km som eneste rytter fra HFScykling. Vejret var helt perfekt, næsten ingen vind, overskyet men med udsigt til sol 15-20 grader. Jeg aftalte på dagen, at køre med Team Søvind, som havde 13 mand med på 125 km ruten. Selve ruten var helt ideel til holdkonkurrence, næsten ingen bakker (kun ca. 300 højdemeter ialt) og suverænt godt markeret og med politi og hjemmeværn ved alle farlige veje m.m. Det betød, at vi kunne køre lige igennem, da alle biler blev holdt tilbage. Turen gik rigtig godt, der blev kørt "rulleskift" og tempoet var rigtig højt efter 100 km havde vi et gennemsnit på 37,5 km/t. Der blev rykket på alle 90 graders vejsving. Det betød så også at mine kræfter slap op ca. 12 km før mål og jeg måtte slippe feltet med Søvind gutterne. De bedste Søvind folk kom ind i en tid på ca. 3 timer og 23 min, medens jeg kom ind som nummer 35 i tiden 3 timer og 28,5min.Vindertiden blev på ca. 3 timer og 19 min. Et rigtig godt "holdløb" der kan anbefales. Suverænt godt arrangeret

/Birger

Se resultatlisten her.

Navn

Tid

Gennemsnit 

Placering ud af 326

Birger Miller

3:28:30 36,0 35

Stjernetramp
Søndag den 1 april 2007.

Vejret: Omkring 13 grader og flot solskin. Vinden var ifølge DMI 6 m/s.

Længde:
75 km. 
Efter 10 km kørte Lars med en hurtigere gruppe, mens Alex, Jesper og Birger stort set holdt sammen hele vejen. Bakkerne var ikke specielt hårde, men det var rimeligt kuperet. 610 højdemeter på 75 km giver 8m pr. km. Til sammenligning er rundt om Horsens over 10m pr. km.
Lars fik aldrig taget en officiel tid, men er blevet indplaceret efter den tid han kørte på. Vi andre er så rykker en plads ned i forhold til den officielle liste. 
Vindertiden var 2:03:28.

Se resultatlisten på Stjernetramps  hjemmeside eller vores egen udgave her.


Højdeprofil :

Navn

Tid

Gennemsnit 

Placering ud af 315

Lars Kjeldgaard

2:08:00 35,4 22

Alex Pedersen

2:14:31 33,7 55

Jesper Bach

2:14:41 33,7 57

Birger Miller

2:15:00 33,7 61




Redigeret 2 december 2007